Vanløse Kunstforening
KUNST I VANLØSE: Blå komposition - Knud Nielsen, 1973 - Vanløse Bibliotek, Jernbane Allé 38 - Oliemaleri - Mål: Ca. 88 x 80 cm - Ejer: Københavns Kommunes Kulturfond. Foto: Gerda Andersen, www.vanløsebasen.dk

Kunstindkøb 2022  


De indkøbte kunstgenstande,

der udloddes på generalforsamlingen i 2023,

kan snart ses under fanebladet

"Fotoalbum" og kunsten kan

besigtiges fra kl. 18.00 på generalforsamlingen.


            

       


   

Den årlige auktion


Bestyrelsen indkøber i årets løb kunstgenstande som billeder, keramik, glas o.lign., der indgår i en auktion i forbindelse med den årlige generalforsamling. Her kan de fremmødte medlemmer byde på de indkøbte kunstværker.

 

Vi vælger kunst, fordi det er et så godt som ubegrænset emne, alle kender og har en mening om, men som ingen behøver at have forstand på.

 

Selvfølgelig kan man lære en masse navne og tekniske detaljer, men bedømmelsen af kunst er op til den enkeltes smag og følelser.

 

Derfor er kunst så interessant, og derfor er det sjovt at være medlem af Kunstforeningen, hvor familie og venner er velkomne til de fleste arrangementer.

 

Som medlem af kunstforeningen "optjener" man en række point for hvert år man er medlem, og disse danner baggrund for, hvor meget man har at byde med på auktionen. Der er altså ingen penge men kun point på bordet. Samtidig udloddes kunstbøger, plakater og lign.

 

En festlig aften, der kan gøre en "kedelig" generalforsamling til en sjov, spændende og social oplevelse.